Folkeskolen er under stadig forandring.
Vi ønsker ingen skolelukninger, men vi ønsker, at skolerne bruger deres energi på at udvikle og inddrage nye undervisningsformer og pædagogiske metoder for at styrke den enkelte elevs selvværd og tro på egne evner til at lære.
Vi ønsker at styrke sundheden og dermed læringsevnen gennem motion og et sundt måltid mad, som bør være obligatorisk for alle.
Venstre lægger vægt på et samarbejde mellem skole og hjem. Vi finder det naturligt, at forældrene også tager ansvar for børnenes skolegang.
Det er vigtigt, at vi til stadighed lader os inspirere af de gode resultater, vi selv erfarer, samt hvad der opnås andre steder. Fortæl de gode historier.
IT er fremtidens værktøj i skoletasken og i klasseværelset. Alle børn tildeles en pc fra 1. dag i 1. klasse.
Elever med særlige behov - både dem der har svært ved at følge med og dem der keder sig fordi de ikke bliver stimuleret nok - er en udfordring. Men vore skoler skal kunne rumme alle, så skolegangen for alle grupper bliver en lærerig og god oplevelse.
Efteruddannelse af vore lærere er afgørende for at styrke skolerne.
Friskolen er et alternativ og giver forældrene en valgmulighed for deres børn på skoleområdet.