Venstre vil fortsætte den ansvarsfulde økonomiske politik, som vi har medvirket til i kommunen de sidste 4 år.
Hvis vi som kommune skal bevare vores selvstændighed er det yderst vigtigt, at vi hele tiden følger den økonomiske udvikling nøje. Dette vil vi gøre ved hele tiden - i samarbejde med kommunens administration - at holde os ajour med den økonomiske udvikling.
Vi mener, at den visionære infrastruktur som Venstre går ind for, vil forbedre skattegrundlaget for kommunen.
Kassebeholdningen skal være af en størrelse, som giver os mulighed for at støtte gode bæredygtige projekter til gavn for Ærø samtidig med, at vi skal kunne afdrage på lån og betale påløbne renter.