Ærø Venstre om Kultur- og fritidspolitik

 

 

Ærø Kommune skal være til gode oplevelser.

 

Venstre vil arbejde for et Ungdomshus, hvor de unge selv indretter og bestemmer indholdet, men hvor alkohol o. lign ikke er tilladt.

 

Venstre vil bakke op om borgernes initiativer og aktiviteter. Venstre lægger stor vægt på det frivillige foreningsarbejde .

 

Ved alle idrætsfaciliteter skal mulighederne for det frivillige arbejde tænkes ind. Det bør være muligt at afvikle større idrætsbegivenheder, koncerter med videre.

 

Venstre vil fastholde vore 2 gode biblioteker i Marstal og Ærøskøbing. Vi vil udvikle bibliotekerne, så de kommer til at rumme den nyeste teknologi og fortsat vil være et naturligt kulturelt mødested for borgerne.

 

Søbygård har store historiske værdier. Set i lyset af udgifterne til vedligehold mener Venstre, at staten bør inddrages i den fremtidige drift.

 

Venstre har stor respekt for det store arbejde, der udføres på alle vore Museer.

 

Den Ærøske natur med skov og strand og det kuperede landskab er en helt unik turistattraktion, som skal gøres endnu mere attraktiv gennem aktiv pleje og vedligehold.

 

Venstre bakker op om Ærø, som vandre- og cykelø.

 

 

Tilbage til oversigt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyheder:

 

 

Folketingskandidat»

Per Kristensen - Venstres folketings-kandidat i Faaborg-Midtfyn-Ærø

 

 

Ærø Venstre